Om os
Restaurant LADEN i Nordby
Hans Aksel og Nina Farver
Velkommen til Restaurant LADEN i Nordby, hvor en idé om at genskabe LADEN som Nordbys samlingspunkt blev til virkelighed.. Med hjælp fra vores venner og familie åbnede vi dørene til restauranten den 2. juni 2023. Vi ønskede at tilbyde byen noget de eksisterende restaurationer ikke havde på enuen og et sted hvor hygge og fællesskab er i fokus
Historien om LADEN
LADEN startede som beværtning af Asta og Aksel Torstensen, hvis efterkommere man stadig kan finde i byen. Gennem årene har LADEN været vært for utallige fester, traditioner og sammenkomster, hvor både unge og gamle har skabt minder sammen og venskaber er dannet. Hans Aksels forældre ejede restauranten i omkring 8 år og deres kærlighed til stedet har inspireret os til at fortsætte traditionen.
LADEN byder på mange historier hvis du falder i snak med en af de lokale. Hvis også bordene byder på en historie. Hvis du ser på bord 16, vil du opdage mærkerne efter et par kammerater fra byen, som sad der en våd aften for over 50 år siden. Flere af bordene er købte Asta hjem fra England da de startede LADAEN. Bord 4, der er doneret af Ole, der er barnefødt i byen og som du måske vil møde på din tur rundt i Nordby. Andre stole og borde bærer minder om folk der har været og møblerne fundet tilbage til Samsø.
Og hvis du kigger op på bjælkerne i loftet, vil du se forskellige klubbers logoer, som de har efterladt efter deres besøg hos os. Disse små detaljer er en del af LADENs charme og historie.
Restaurant LADEN har åbent seks dage om ugen fra uge 43 (lukket onsdag) i vinterperioden. Vi glæder os til at byde dig velkommen og skabe mange hyggelige stunder sammen.